Kilde: Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 10. juni 2009I rapporten fra juni 2008 blev der tegnet et relativt lyst billede af de økonomiske fremtidsudsigter for Grønlands økonomi. Dette skete ud fra bl.a. en forventning om, at flere miner snart ville blive åbnet – bl.a. Maarmorilikminen ved Uummannaq og molybdænminen ved Malmbjerget i Østgrønland. Denne vurdering var baseret på, at priserne på mineraler og olie fortsat ville ligge på et meget højt niveau.
Tilknyttede tekster:
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 25. juni 2008Det står mere og mere klart, at grundlaget for de økonomisk-politiske vilkår, der gælder for Grønland afgørende har ændret sig. Priserne på mineraler og olie har nået nye højder, og der er ikke udsigt til, at dette forhold ændrer sig.
Tilknyttede tekster:
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002Udvalget har til opgave at følge den økonomiske udvikling i Grønland og afgive beretninger herom til statsministeren og Grønlands Hjemmestyre.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002Det rådgivende udvalg skal endvidere anbefale, at der gennemføres en stærkere prioritering blandt driftsudgifterne, så det bliver muligt at sikre kvalitetsforbedringer på folkeskoleområdet og andre områder af særlig betydning for den fremtidige vækst.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002Der er imidlertid risiko for, at de svagere konjunkturudsigter kan føre til, at kortsigtede overvejelser kommer til at blokere for reformprocessen, som af natur er langsigtet. Svaret på lavere rejepriser og andre problemer i fiskeriet er imidlertid ikke at opgive arbejdet med at forbedre strukturerne i økonomien.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002Udviklingen i de hjemmestyreejede selskaber og konjunkturudviklingen hænger sammen. Således kunne de 6 største hjemmestyreejede selskaber i 1998 for første gang melde om overskud i samme år, og dette er gentaget i 1999 og 2000 ... jf. tabel 3.7.1. Set under ét er resultaterne dog fortsat utilfredsstillende, og forrentningen af aktionærernes (dvs. hjemmestyrets) kapital er med andre ord lav. Det skyldes især den skuffende udvikling i Royal Greenland
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002Ud fra hensynene til Grønlands langsigtede udviklingsmuligheder og de enkelte borgeres beskæftigelsesmuligheder og livsvilkår bør der lægges vægt på at højne uddannelsesniveauet ved at sikre, at stadig flere unge opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bl.a. medvirke til, at højtlønnede jobs i højere grad besættes af hjemmehørende frem for af tilkaldt arbejdskraft.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002Efter en række år i begyndelsen af 1990’erne med fald i produktionen har der været positiv økonomisk vækst hvert år siden 1994. Særligt i 1998 og 1999 var fremgangen i økonomien meget kraftig med årlige vækstrater på 7-8 pct. Hermed blev niveauet for BNP (målt i faste priser) højere end det hidtidige økonomiske højdepunkt fra 1989
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi blev nedsat af statsministeren i august 1988. Udvalget har til opgave at følge den økonomiske udvikling i Grønland og afgive beretninger herom til statsministeren og Grønlands Hjemmestyre
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001Det er op til en politisk vurdering at afgøre, om en finanspolitisk stramning skal ske via indtægtssiden (forøgelse af indkomstskatter, huslejer, rejeafgift mv.) eller via udgiftssiden (reduktion af overførselsindkomster, offentligt forbrug eller offentlige investeringer)
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001En måde at afgøre, hvor meget rettighederne i fiskeriet bør koste, vil på langt sigt være at udbyde omsættelige kvoter på et åbent marked, f.eks. i forbindelse med en auktion. I en sådan situation vil prisen på fiskerettighederne blive fastsat på markedsvilkår i overensstemmelse med udbud og efterspørgsel
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001En stor del af de ledige personer uden en uddannelse er formentligt gået ud af folkeskolen uden afgangseksamen ... Denne gruppe ... er ... udelukket fra at få en uddannelse, idet adgangskravet til enhver uddannelse er mindst 11. klasses afgangseksamen
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001Produktiviteten i erhvervene er følgelig betydeligt lavere i Grønland end i f.eks. Danmark
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 200144 pct. af virksomhederne i Nuuk mener, at mulighederne for lokalt at ansætte medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer er nærmest umuligt eller meget svært
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001Gode makroøkonomiske vilkår (vækst, lav inflation, sunde offentlige finanser, en holdbar betalingsbalanceudvikling) samt en ambitiøs strukturpolitik, herunder uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, er blandt de vigtigste krav, som stilles til lande, der ønsker at bevare deres position i gruppen af de rigeste lande, og ikke mindst til de lande, der ønsker at komme op i denne gruppe
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001Den samlede nettogæld udgør dog stadig næsten 2½ mia. kr., hvoraf 90 pct. hidrører fra Royal Greenland A/S. Med selskabernes store betydning for samfundsøkonomien kan landsstyret ikke se bort fra denne gæld, og udviklingen i den bør følges nøje
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001Forslag til Finansloven for 2002 bliver med andre ord afgørende på to væsentlige områder. Dels med henblik på at sikre en ansvarlig finanspolitik. Dels vil den kunne være et vigtigt skridt til at gennemføre tiltrængte reformer på en række vigtige områder
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000Stigningen i driftsudgifterne fra 1997 til 1998 skyldes bl.a. stigningen i lønudgifter og tjenesteydelser indenfor det sociale område og især indenfor sunhedsområdet. Denne stigning skyldes, at hjemmestyret i stadig stigende grad kompenserer formanglen på kvalificeret arbejdskraft ved ansættelser af vikarer og overførsel af klienter til Danmark.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000Trods den generelt høje aktivitet i den grønlandske økonomi og dermed gode mulighed for større overskud på budgettet, er det imidlertid bemærkelsesværdigt, at finansloven lægger mere op til balance end overskud.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000Fiskeriets helt centrale betydning for det grønlandske samfunds beskæftigelsesmuligheder og levestandard betyder, at Grønland i høj grad er afhængig af forhold, som man kun har begrænset indflydelse på.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000Landsstyret har i Den Politisk-Økonomiske redegørelse for 1999 fremhævet det store frafald blandt studerende som et af kerneproblemerne og tilkendegivet, at det er målsætningen at styrke det generelle uddannelsesniveau ved i første omgang at hæve niveauet i folkeskolen.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000Andelen af ikke beståede/afbrudte forløb i Grønland er væsentligt højere end i Danmark for ungdomsuddannelser og mellemuddannelser. I særdeleshed er forskellen markant for de faglige uddannelser, hvor udviklingen i Grønland endog har gået mod et højere frafald.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000En 5 årig universitetsuddannelse ved Grønlands Universitet koster knap en mio. kr., mens en sammenlignelig universitetsuddannelse i Danmark koster 378.000 kr. Til sammenligning kan det anføres, at en 5 årig universitetsuddannelse i Danmark koster det grønlandske hjemmestyre omkring 300.000 kr. i studiestøtte.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000Grønland har oplevet et stigende frafald på såvel de faglige grunduddannelser som mellemuddannelserne og de videregående uddannelser.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000Der er 14 lokale erhvervsskoler i Grønland og 6 brancheskoler med i alt 1.181 elever (skoleåret 1996/97). Kun 4 kommuner har ikke en lokal erhvervsskole (Ivittuut, Kangaatsiaq, Qaanaaq og Illoqgortormiut).
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000Der er gennem de seneste par år iværksat et omfattende udredningsarbejde og en række reformer på alle niveauer af det grønlandske uddannelsessystem. Udredningsarbejdet og reformerne drejer sig om såvel indholds-, struktur- som styringsforhold.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000Set samlet over den seneste 10-års periode er økonomien således ikke vokset, og med de eksisterende økonomiske strukturer er der ikke udsigt til, at den økonomiske fremgang vil blive væsentlig mere positiv fremover.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000Udvalget har til opgave at følge den økonomiske udvikling i Grønland og afgive beretninger herom til statsministeren og Grønlands Hjemmestyre.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Statens samlede udgifter udgjorde i 1998-kroner 3,3 mia. kr. Den største post blandt statens udgifter er det generelle tilskud til Grønlands Hjemmestyre (bloktilskuddet), der i 1998 udgjorde knap 80 pct. af statens samlede udgifter
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Generelt er kommunernes økonomiske situation forbedret betydeligt siden 1993 ... Kommunernes likvide aktiver er langt mere end fordoblet og samtidig er såvel deres kortfristede som langfristede gæld set over hele perioden faldet
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Selskabernes samlede nettogæld steg med over 1,7 mia. kr., og landskassens nettogæld faldt med godt 1 mia. kr.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999De budgetterede driftsudgifter stiger fra 1998 til 1999 med 69 mio. kr. svarende til 1,8%, hvilket betyder at de samlede driftsudgifter i 1999 er på 3.853 mio. kr. Den største udgiftsstigning sker på uddannelse, kultur og kirke, hvor driftsudgifterne stiger med 59 mio. kr. i forhold til 1998
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999I forbindelse med vedtagelse af landstingstillægsbevillingslov 1 1998 blev det besluttet at iværksætte en revision af hjemmestyrets anlægsplan. Den oprindelige fireårige anlægsplan for årene 1998-2001 forlænges, således at de samme projekter i stedet gennemføres over fem år i perioden 1998-2002. Baggrunden for beslutningen om at iværksætte en anlægsrevision er mindreforbrug på anlæg på ca. 180 mio. kr. i 1997
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Hjemmestyrets udlån har over årene været præget af store udsving. De seneste år har der været tale om en nettoindtægt, da afdragene har været større end udlånet
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Boligbyggeriet lå i 1997 på samme niveau som i 1996, og på uddannelse, kultur og kirkeområdet var der samlet et fald i anlægsudgifterne på 7 mio. kr. fra 1996 til 1997. Dette udgiftsfald dækker dog over, at der samtidig med en aktivitetsstigning på 25 mio. kr. i forbindelse med skolerenoveringer, er sket en nedgang i udgifterne til kulturbyggeri på 20 mio. kr., idet byggeriet af kulturhuset i Nuuk blev afsluttet i begyndelsen af 1997
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999De senere års udvikling i hjemmestyrets indtægter fra forrentning af investeret kapital bærer præg af KNI-selskabernes konsolidering i 1995 og KNI Pisiffik A/S og Tele Greenland A/S' gældsindfrielser i 1996. Alene fra 1995 til 1996 faldt renteindtægterne fra udlån til de hjemmestyreejede virksomheder og selskaber således med 41 mio. kr
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Som følge af dels hjemmestyrets, dels den samlede offentlige sektor størrelse i forhold til den grønlandske økonomi vil ændringer i den offentlige sektors økonomi uundgåeligt påvirke den samfundsøkonomiske udvikling
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Det må konstateres, at der igen er ved at komme et lønpres, specielt for grupper af uddannet personale, hvor der i Danmark er en høj beskæftigelse bl.a. inden for sundheds- og undervisningsområderne samt dele af bygge- og anlægssektoren
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Antallet af registrerede ledige faldt fra 1996 til 1997. I den ledighedsstatistik, som registrerer antallet af ledige medio måneden (bosiddende i byerne), vises et fald i ledigheden fra i gennemsnit 2.007 personer i 1996 til 1.931 personer i 1997
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Grønlands handelsomsætning med omverdenen faldt fra 1996 til 1997. Eksportindtægterne og importudgifterne reduceredes med hhv. 204 mio. kr. og 177 mio. kr. Den registrerede handelsbalancesaldo forværredes således med knap 30 mio. kr. til et underskud på godt 600 mio. kr. i 1997
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Efter flere år med fald i realkreditinstitutternes udlån i Grønland, herunder en halvering i udlånsbeholdningen fra ultimo 1990 til ultimo 1996 (til en samlet værdi på 1.080 mio. kr.), er udlånsbeholdningen i 1997 steget med knap 40 mio. kr. Stigningen kan henføres til nyudlån til kontor- og forretningsejendomme, andre erhvervsejendomme samt til parcel- og rækkehuse
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Efterforskningen efter kulbrinter og mineraler har været inde i et meget ekspansivt forløb siden 1992. I 1997 afholdtes efterforskningsudgifter for i alt 100 mio. kr. - mod 67 mio. kr. i 1996. En stigende andel heraf tilfaldt grønlandsk arbejdskraft og producenter, idet de direkte lønudgifter afholdt i Grønland fordobledes fra 7½ mio. kr. til 15 mio. kr., og købet af ydelser i Grønland steg fra 13½ mio. kr. til 22 mio. kr. Men sektorens betydning for den samlede værditilvækst i Grønland er fortsat beskeden
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999En usikkerhed er (som altid) prisudviklingen på eksportvarerne. I lyset af den svage verdensøkonomi, især i Sydøstasien, er generelle prisstigninger lidet sandsynlige
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Uden en landingspligt ville en bearbejdning af rejer på landanlæggene imidlertid næppe være rentabel. Et højere samfundsøkonomisk udbytte ville formodentlig kunne opnås ved i stedet at anvende råvaren til produktionen af skalrejer
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999I et samarbejde mellem Royal Greenland, det russiske selskab JSC Sevryba og Ørskov Skibsværft færdigbyggedes i 1997/98 to torsketrawlere beregnet på torskefiskeriet i Barentshavet, hvor de efter kontrakt med det russiske fiskeriministerium kan fiske på russiske kvoter
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Som en bevaringsmæssig foranstaltning overfor hellefiskebestanden har erhvervsstøtteudvalget på opfordring fra landsstyret i oktober 1998 gennemført et stop for lån og tilskud til fartøjer og joller i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Langt den overvejende del af fiskeriet efter rødfisk sker i form af fiskeri fra fremmede fartøjer ud for Østgrønland. Inklusive fangsterne i det internationale farvand fangedes ialt 120.000 tons i 1997. Den del af det samlede fiskeri, som fandt sted i de grønlandske farvande udgjorde i 1997 ca. 21.000 tons - en stigning fra 8.800 tons i 1995. De grønlandske fartøjers andel af disse fangster lå i 1995-1997 på ca. 1.200 tons årligt
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Knap tre fjerdedele af de mindre fartøjer fisker mindre end 150 dage om året, og kun 10 pct. fisker mere end 200 dage; mens 88 procent af de største trawlere fisker over 250 dage om året
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Kapitel 2 Bolig- og byggeforhold - Litteraturfortegnelse
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Med en indkomst på 350.000 kr. vil minimumshuslejen ved en egenbetalingsandel på 20 pct. være 70.000 kr. for denne indkomstgruppe. 320 lejere med denne indkomst betalte ... i gennemsnit 45.000 kr.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Den manglende gennemførelse af omkostningsbestemt huslejefastsættelse ... har bidraget til, at der ikke er tilstrækkelige beløb til reparation og vedligeholdelse samt til renovering. Dette giver sig udslag i en uhensigtsmæssig nedslidning af boligmassen. Udvalget finder, at dette forhold ikke er holdbart
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Antallet af nyuddannede med erhvervskompetence inden for bygge- og anlægssektoren ligger på et lavt niveau. I de seneste fire år er der kun uddannet godt 80 svarende til ca. 20 om året. Når tallet er så lavt hænger det bl.a. sammen med, at der er dobbelt så mange, der afbryder uddannelsen inden for bygge- og anlægssektoren, end som gennemfører den
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Fastholdes de nuværende finansieringsformer og huslejefastsættelsesregler, vil køproblemet på boligmarkedet ikke kunne afvikles de første mange år. Findes dette perspektiv uacceptabelt, må boligtagernes egenbetalingsandel øges, dvs. de offentlige subsidier må reduceres i hvert fald for de grupper, hvor dette er muligt uden at føre til sociale problemer
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Det er imidlertid ikke alene kravet til de offentlige finanser, der kan gøre det vanskeligt at løse de aktuelle boligproblemer i Grønland. Byggemodnede arealer skal være tilstede eller skal kunne frembringes. Som vist i det særlige afsnit om Nuuk er dette problem givetvis ikke det vanskeligste at løse selv i Nuuk
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Nybyggeriet i Nuuk bremses dog af, at der ikke er afsat tilstrækkeligt med byggegrunde til enfamiliehuse, personaleboliger og andelsboliger
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Atagu den 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Atagu den 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Lejere i andelsboligforeninger kan ikke modtage boligbørnetilskud og skal ikke betale kapitalafkast, selvom det offentlige har bidraget med 2/3 af opførelsesomkostningerne. Det samlede subsidieelement udgør således 67 pct.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Denne andel udgjorde i 1992 21,6 pct. Det tilsvarende tal for boligpostens andel i beregningen af det danske prisindeks i samme undersøgelse er 27,9 pct. Boligposten i forbrugerprisindekset vejer altså tungere i Danmark end i Grønland
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Foruden den egentlige nettohusleje, der i gennemsnit er 2.350 kr. pr. måned, er udgifter til varme, el og vand også inddraget i Levevilkårsundersøgelsen 1994. Herved bliver de samlede boligudgifter for lejere i gennemsnit 3.830 kr. pr. måned. I gennemsnit bruger lejerhusstande 33 pct. af husstandsindkomsten til boligudgifter (nettohusleje, varme, el og vand). Der er imidlertid store variationer omkring dette gennemsnit
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Det er ellers sigtet med huslejefastsættelsen, at den skal være omkostningsbestemt, dvs. at huslejen udover den almindelige drift også skal dække samtlige udgifter til reparation og vedligeholdelse. Imidlertid har huslejen været "låst fast" i de senere år grundet det politiske ønske om prisstabilitet, hvorfor overgangen til omkostningsbestemt huslejefastsættelse ikke - som ellers planlagt - er sket
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999For det andet er aktivitetsniveauet inden for boligbyggeriet blevet markant reduceret siden slutningen af 1980’erne. I perioden 1967-88 blev der i gennemsnit nyopført 512 boliger pr. år. I perioden 1989-97 var det gennemsnitlige antal nyopførte boliger på 278. Fra 1989 har der været et væsentligt mindre offentligt finansieret boligbyggeri som følge af eftervirkningerne af den økonomiske krise. I samme periode har der været meget lidt privat boligbyggeri
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999De samlede restancer til INI udgjorde således ultimo 1997 knap 167 mio. kr.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Det samlede boligrenoveringsbehov er således blevet opgjort til 1.450 mio. kr., fordelt med 985 mio. kr. til hjemmestyreejede ejendomme, 35 mio. kr. til kommunalt ejede ejendomme og 430 mio. kr. til boliger i bygder og BSU-huse i byer
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999I byerne er det de offentligt ejede boliger, der er dominerende. Privat ejede boliger er derimod dominerende i bygderne, hvor de udgør over 50 pct. af boligerne
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999I bygderne er over 90 pct. af boligerne således beliggende i en- og tofamiliehuse, mens dette kun er tilfældet for under 40 pct. af boligerne i byerne. I byerne ligger næsten 40 pct. af boligerne i etageejendomme. Boliger i rækkehuse og kædehuse er endvidere en udbredt boligtype i byerne, idet næsten 20 pct. af boligmassen ligger i denne kategori
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Grundlaget for en gennemgang af den aktuelle boligbestands kvalitetsindikatorer er primært den af Grønlands Statistik i foråret 1994 foretagne spørgeskemaundersøgelse af befolkningens levevilkår, inklusive boligforholdene
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Atagu den 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Under de nuværende finansierings- og subsidieringsforhold vil opførelsen af 5.200 nye boliger stille store krav til de offentlige finanser i perioden. Det samlede kapitalkrav i forbindelse med investeringerne vil være på 4,6 mia. kr. eller 460 mio. kr. årligt over en tiårig periode
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Det er først og fremmest de særlige grønlandske forhold, som stiller store krav til en sammenhængende og målrettet politisk indsats med et større markedsøkonomisk element. Men nødvendigheden af en sådan politik aktualiseres af de betydelige investeringer i boliger og andre infrastrukturer, som det grønlandske samfund står overfor
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Den markante forbedring af driftsresultaterne i de største hjemmestyreejede virksomheder, som har fundet sted i 1997, er en positiv del af udviklingen. Men det er bekymrende, at den samlede nettogæld fortsat stiger. Den store følsomhed i hjemmestyres budgetter - bl.a. som følge af ejerskabet af erhvervsvirksomheder - gør, at der bør arbejdes hen mod en højere grad af markedsorientering samt en frigørelse fra den politiske indflydelse i selskaberne
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Hovedbegrundelsen for ensprissystemet er ønsket om at undgå store forskelle i de materielle levevilkår mellem byer og bygder, idet det er en politisk målsætning at opretholde muligheden for et decentralt bosætningsmønster. Ensprissystemet medfører imidlertid, at den enkelte forbruger og producent i sin adfærd ikke tager højde for de reelle økonomiske omkostninger ved et given produkt
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Men en oplagt metode til at afgøre, hvor meget rettighederne i rejefiskeriet bør koste, vil i en markedsøkonomi være at prisfastsætte disse rettigheder i overensstemmelse med udbud og efterspørgsel. På længere sigt kunne dette ske ved, at de omsættelige fangstkvoter blev udbudt til salg på et åbent marked fx i forbindelse med en auktion
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Det er det rådgivende udvalgs vurdering, at mulighederne for en øget konkurrence fra private trafikoperatører bør undersøges. Dette kan ske ved, at landsstyret opstiller et grundlag for udbuddet af licitationer, hvor det politisk ønskelige hensyn til en billiggørelse af transporten til og fra bygder og yderdistrikter indbygges i servicekontrakter samtidig med, at der sikres en koordinering mellem flytrafikken og skibstrafikken
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Også kravene til studiemiljø, der kan sikre et internationalt kvalitetsniveau, kan tale for at begrænse udvalget af mellem- og længerevarende uddannelser. Hjemmestyret ville kunne opnå besparelser og ungdommen større kompetence ved i højere grad at trække på det danske uddannelsessystem
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Det er udvalgets vurdering, at der inden for vareforsyningen er god grund til at undersøge mulighederne for at inddrage privat ejerskab gennem en privatisering af de kommercielle og konkurrenceudsatte dele af KNI
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Hertil kommer, at den grønlandske befolkning på kun 56.000 mennesker er spredt langs en kystlinie på mere end 5.000 km. Det grønlandske hjemmemarked er således ikke kun yderst begrænset. Det er også karakteriseret ved en høj grad af opsplitning, som betyder, at man i realiteten ikke kan tale om ét homogent marked
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved et snævert erhvervsmæssigt grundlag med stor sårbarhed overfor udefra kommende påvirkninger, et hjemmemarked, der er opsplittet i mange små enheder samt et højt omkostningsniveau. Hertil kommer en dominerende offentlig sektor med tilknyttede hjemmestyreejede virksomheder
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Med de store investeringsopgaver inden for boligområdet og i forbindelse med renoveringer af infrastrukturer, som hjemmestyret står over for de kommende år, skærpes kravene til de offentlige finanser yderligere. Dette er ikke mindst tilfældet, da der er en udpræget tendens til at lægge opgaverne - og hermed den finansielle byrde - over på det offentlige
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Udvalget har til opgave at følge den økonomiske udvikling i Grønland og afgive beretninger herom til statsministeren og Grønlands Hjemmestyre
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999Udvalget finder udviklingen i hjemmestyrets driftsudgifter bekymrende, ikke mindst fordi der har været tale om en slækkelse af udgiftspolitikken, som der ikke var budgettet med i finanslovforslaget. Samtidig finder lempelsen sted i en periode, hvor fiskeriet har været stigende og eksportpriserne for opadgående. Den positive udvikling i produktion og indkomster skulle i stedet begrunde en stramning af den økonomiske politik af hensyn til en jævnere udvikling på bl.a. arbejdsmarkedet, og under alle omstændigheder skulle den positive udvikling lette bestræbelser på at konsolidere de offentlige finanser - fremfor at øge problemerne
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998Det mere afdæmpede væksttempo vil antagelig fortsætte ind i 1998, hvorefter faldende indkomster ikke kan afvises. Denne vurdering er især baseret på den seneste udvikling i indtægterne fra fiskeriet og det reducerede finanspolitiske råderum.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998Grønlands særlige erhvervsstruktur - med en begrænset produktion af de fleste forbrugs- og investeringsgoder - betyder, at en relativ stor del af indkomstændringerne slår igennem i en ændret importefterspørgsel.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998Som følge af dels Hjemmestyrets og dels den samlede offentlige sektors størrelse i forhold til den grønlandske økonomi vil ændringer i den offentlige sektors økonomi uundgåeligt sætte sit præg på den samfundsøkonomiske udvikling.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998Uden et landingspåbud ville en bearbejdning af rejer på landanlæggene imidlertid næppe være rentabel. En højere samlet pris ville øjensynligt i stedet kunne opnås ved at anvende råvaren til produktionen af skalrejer.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998Hvad ejerskabet angår kan det konstateres, at omdannelserne til aktieselskabsform ikke har ført til en privatiseringsbølge. Det eneste større forsøg med privat medejerskab - J. Lauritzens ejerandel i Royal Arctic Line - var kun kortvarigt. Der er heller ikke gennemført udlicitering af virksomhedernes opgaver i væsentligt omfang.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998I 1997 fusionerede de to banker for at kunne opnå en række omkostningsbesparelser. Stordriftsfordelene har således medvirket til at skabe et geografisk monopol. Den hastige teknologiske udvikling bevirker dog samtidigt, at monopolelementet er blevet svagere, da det nu er muligt med bopæl i Grønland at have sin bankforbindelse i Danmark.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998I 1997 er der - for første gang i 10 år - tale om et underskud på DAU-budgettet. Årsagen er især stigende anlægsudgifter i forbindelse med bygningen af nye landingsbaner.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996Hovedparten af reje- og fiskeeksporten afskibes til Danmark og videreeksporteres herfra, bl.a. gennem Royal Greenlands datterselskaber i en række lande
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996pr. 1. januar 1996: 55.863, heraf 48.679 personer født i Grønland - i byer 45.311, i bygder 9.758, i stationer 797.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996At etablere flere "mix-uddannelser", således at der på flere erhvervsuddannelser og videregående uddannelser skabes en "arbejdsdeling" mellem det grønlandske, danske og andre landes uddannelsessystemer.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996Der er væsentlige smådriftsulemper i driften af det grønlandske uddannelsessystem. Som et eksempel kan det nævnes, at i 1989 havde 13 pct. af holdene otte elever eller derunder på brancheskolerne. I 1993 var tallet steget til 32 pct.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996Det fremgår af redegørelsen, at opretholdelsen af to parallelle trafiksystemer i form af fly- og skibstransport på det nuværende grundlag er forbundet med en betydelig overskudskapacitet og hermed ekstra-omkostninger for landskassen
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996Udenrigshandlens omfang er faldet kraftigt siden slutningen af 1980´erne, hvor en betydelig og importkrævende byggeaktivitet medvirkede til store importudgifter, og hvor eksporten af bly- og zinkmalm fra minen i Marmorilik skaffede væsentlige eksportindtægter til Grønland.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996Det er derfor ved vurderingen af den gældafviklingspolitik, som gennem de seneste år har været det centrale element i landsstyrets økonomiske politik, nødvendigt også at se på udviklingen i de hjemmestyreejede virksomheder.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996Hjemmestyrets og kommunernes samlede tilskud til beskæftigelsen på land gennem "projekt råvarekøb" udgør omkring 39 mio. kr. i 1996. I forhold til den heraf afledte beskæftigelse - på godt 200 personer (ekskl. administrationen af ordningen) - er der tale om en betydelig udgift pr. skabt arbejdsplads. Gennemsnitlig drejer det sig om en udgift, som overgår selve lønudgiften til den enkelte helårarbejdsplads.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996I virksomhedernes vurdering af udviklingen på deres egne markeder genfindes en generel positiv bedømmelse af udsigterne, dog således at "stabilitet" er det fremherskende, og at den mest positive vurdering findes blandt handelserhvervene og produktionsvirksomhederne, mens især virksomheder inden for byggeriet forudser en vigende markedssituation.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996Udvalget består af en formand og 5 medlemmer, hvoraf Statsministeriet udpeger formanden og 2 medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges af Finansministeriet, Danmarks Statistik og Grønlands Hjemmestyre.